Fuglemaleren og hans elev
Kunstneren Jens Gregersen har en vigtig andel i at Galleri ESK i Ørsted blev stiftet, og nu vender Jens tilbage til en ny udstilling med fernisering skærtorsdag 17/4 kl. 14-17. Alle er velkomne, sygehusvej 3, 8950 Ørsted.
Siden starten af Galleri ESK, har Jens Gregersen haft fuld gang i bogproduktionen. På kort tid har han sendt flere større bøger afsted – ”Arktisk Sommer”, ”Den jyske hede”, ”Det store vadehav” og senest ”Fugleliv”. Han er i gang med en ny bog om Vestkysten med udgangspunkt i Tipperne. Det markerer samtidig, at det er 50 år siden, at Jens fik udsendt sin første bog – netop om Tipperne.
Jens Gregersen udstillede sidste år sammen ned svenske Lars Jonsson på Johannes Larsen museet i Kerteminde De to er blandt skandinaviens bedste fuglemalere og på udstillingen viste de hvad de kan og hvor de adskiller sig. Begge evner at fremhæve detaljer i fuglenes udseende og kendetegn. Jens Gregersen er også optaget af at placere fuglene i landskabet og f,eks, til andre fugle i en flok. I forbindelse med udstillingen Kerteminde udgav museet bogen ”Fugleliv”, hvor Gregersen fortæller bl.a. om de ting der har inspireret ham i hans kunst. Han kom i lære som reklametegner, men det var naturen lokalt og internationalt, især i Arktis, der for alvor gav ham uddannelsen som en af landets dygtigste naturkunstnere.
Mogens Hansen er ornitolog, biolog og har været ansat i en del år på Københavns Lufthavn i forhold til at forhindre flykollision med fugle.
Mogens har tegnet siden barnsben og intensiverede sammen med en skolekammerat.
På Naturreservatet Tipperne i 1 970’erne mødtes Jens Gregersen og Mogens. I Samarbejdet med Jens Gregersen udviklede Mogens, sin streg, og han fik udviklet en række grundlæggende skitser i årene efter. Han opgav dog at kunne følge med de meget dygtige fugletegnere, Gregersen, Overgaard, Frimer m.fl. Han begyndte at tegne andre ting, især i bymiljøer. Men alt sammen i sin fritid, Jens Gregersen konkluderer: ”Mogens kredser senere om det menneskeskabte i relation til naturen og fuglene. Det er det nære og ikke de storladne scenerier.
Begge kunstnere vil være tilstede på ferniseringen og udstillingen kan ses til 31. august.
Se galleriets Kalender 2025 her

